31. august 2016

Sidste dag som professionel. Goddag til det civile liv!

OL er sunket ind. Det blev en 9. plads. Lagt fra målsætningen om medalje. Floppede vi? Jeg har følt det sådan. Men jeg er også nået til erkendelsen af, at det ikke blev vores OL. At der jo selvsagt ikke er nogen garantier i sport og at det har været en livslektie i vovemod at sætte sig så ambitiøs en målsætning, som en OL-medalje er.

Nu starter der et nyt kapitel for mig: en civil karriere i finansverdenen og et "almindeligt" familieliv i 5700 Svendborg. Jeg glæder mig, jeg er spændt og jeg håber, at jeg også stadig for lov til på en eller anden måde at følge med i roning fra sidelinjen. Ud fra resultaterne i Rio er der unge kometer på vej både i roning og kajak, så mon ikke Danmark også i fremtiden kan lade sig begejstre at triumfer på robanen?

4. august 2016

4 år siden OL-finalen i London!

Idag er det præcis 4 år siden jeg og Juliane roede OL-finale i London. Imorgen løber åbningsceremonien af stablen her i Rio og Juliane og jeg er med igen. Vi har efter 4 dage efterhånden fundet de gode takter fra træningslejren igen - rejsen og en sø med tricky vind, har gjort tilvænningen en smule længere end normalt. Men vi er klar! På søndag ror vi indledende heat og vi får lov at smage den hårde konkurrence fra start: Vi er havnet i heat med både Kina og England - nr. 1 og 2 går direkte i semifinalen  næste onsdag. Det bliver spændende, nervepirrende og intenst, så jeg håber I ser med og hepper hjemme i Danmark. Vi ror kl 15:40 dansk tid. 

Du kan som optakt se lidt video med mig og Juliane: 

Lindy udfordrer os og giver os en spand koldt vand...!

Danmark til OL har taget temperaturen på forventningerne til OL i Rio. 

Se iøvrigt en omtale af mig og Juliane fra ol.dk HER

Fotogalleriet forneden opdateres løbende. Vores fysioterapeut Anders har taget en del af billederne - og han fanger mange gode øjeblikke ;)

d. 14. juli 2016

OL-træningslejr og program for OL.

Jeg er i øjeblikket på OL-træningslejr i Østrig. Hele ro-landsholdet træner her og vi tager i samlet flok til OL i slutningen af juli. Vores konkurrencer starter dagen efter åbningsceremonien (6. Augiust) og jeg har vedhæftet en samlet oversigt over alle ro-konkurrencerne (klik på billedet, hvis det er for småt!) Danmark har deltagere i følgende klasser:

Letvægtsdamedobbeltsculler (LW2x) Mig og Juliane

Letvægtsherredobbeltsculler (LM2X) Mads Rasmussen og Rasmus Quist

Damedobbeltsculler (W2x) Nina Hollesen og Lisbet Falch Jakobsen

Dame Singlesculler (W1X) Fie Udby Erichsen

Dame toer  u/styrmand (W2-) Anne Dsane Andersen og Lærke Hedvig Rasmussen.

Letvægtsfirer u/styrmand (Guldfireren LM4-) Morten Jørgensen, Jacob Barsøe, Jacob Søgaard, Kasper Jørgensen.

Juliane og jeg ror på følgende tidspunkter:

Søndag d. 7. August.  Indledende heat kl.  10:40, 10:50, 11:00, 11:10

Mandag d. 8. August.  Opsamlingsløb kl. 9:20, 9:30, 9:40 (OBS: roes kun, hvis vi ikke er gået direkte i semifinalen)

Onsdag d. 10. August.  Semifinale kl. 8:50, 9:00

Fredag d. 12. August.   B-Finale kl. 9:10; A-finale kl. 9:52

Alle tidpunkter er oplyst, da den endelige lodtrækning først afsløres i dagene lige inden konkurrencen starter. 

Husk at følge med på facebook – www.facebook.com/annelolkogjulianeelander og www.facebook.com/landsholdetironing  

WORLD CUP SØLV!!

Hvilket afsæt til OL i Rio! Vi ror et af vores bedste løb i dag og tangerer vores resultat fra World Cup III i 2012, hvor vi også vandt sølv. 

Vi er vel vidende om, at vi var nødt til at gå efter en podieplads i dag, for stadig at have en realistisk målsætning om medalje til OL - Canada, China og Sydafrika mangler i feltet idag, men New Zealand og Holland er værdige bejlere til OL-medaljer også - så målestoksforholdet fejler ikke noget!!

Vi er så klar til de sidste 47 dage og det sidste seje træk inden flammen tændes i Rio!

 

BILLDER TIL REDAKTIONELT BRUG! FOTOGRAF: SVEND BERTIL SVENDSEN OG WORLDROWING.COM

WORLD CUP i Poznan

Onsdag d. 15. juni. 2016

Sidste konkurrence inden OL! 

Sidste afdeling af World Cuppen afholdes denne weekend i Poznan og denne regatta er dermed også sidste store konkurrence inden OL. 

Vi ligger til start i indledende heat fredag 12:05. Nr 1 -> direkte i finalen.

Opsamlingsløb roes lørdag 15.05 og 15:10. Nr 1-2 -> videre til A-finale.

Finale ros søndag kl 11:18. 

Som vanligt kan løbene følges på Live-Tracker fredag og lørdag og med Live-billeder fra finalen søndag på dette link: www.worldrowing.com 

Husk også at købe Dagsbladet Politiken på lørdag, hvor der er en stort opsat arktikel i om roning med mig og Juliane :D

Vi opdaterer også løbende resultater på vores facebook-side. Følg os og Landsholdet i roning

 

Foto: Tariq Mikkel Khan

WORLD CUP i Luzern

Tirsdag d. 31. maj 2016

Nr 5 ved World Cup II i Luzern. 

Vi kom i finalen i Luzern og blev nr 5. Det var et væsentligt step-up fra EM og et dejligt selvtillidsboost. Vi havde nogle gode og veldisponerede løb og jeg har skrevet mere uddybende om resultatet på bloggen

Hvis du vil nørde mere med tider eller se billeder fra World Cuppen kan disse findes på Worldrowings hjemmeside: www.worldrowing.com

Du kan også gense vores løb ved at trykke HER!

Som en ekstra bonus fik vi søndag aften af vide, at Danmark også får Herreletvægtsdobbeltsculleren med Mads Rasmussen og Rasmus Quist med til OL. Det tog desværre lidt tid at få deres udtagelse konfirmeret pga. en lidt omstændig kvalifiaktions- og udtagelsesregel - men vi er glade for, at de nu bliver en del af det danske OL-hold! 

Slutteligt kan man se et længere interview med mig fra TV2Fyn omkring vores forberedelser og målsætningen til OL: TRYK HER . Interviewet er fra før EM, men målsætningen har ikke ændret sig siden ;) 

VH Anne. 

 

Udtaget til OL - vi er så klar!

Så kom den endelig udtagelse til OL :) At vi med sikkerhed er dem, der ror dameletvægtdobbeltsculleren til OL i Rio, giver en god ro i maven! Vi har haft en rigtig god periode hen over vinteren med personlige rekorder og vi er også kommet godt igang på vandet. Nu skal vi til at vende blikket mod EM i starten af maj. Her får vi muligheden for at tjekke de europæiske konkurrenter ud og få starten på race-season! 

Vi glæder os til at komme igang! Vi glæder os til at kæmpe for guld til Danmark #AllForRio

Se en video med kommentar på udtagelsen HER

 

VM i Aguibelette, Frankrig og OL-kvalifikation.

Opdatering lørdag d. 5 september kl 17:35

VM 5'er. Vi er stolte og vi har taget et kæmpe skridt i den rigtige retning! Vi roede ikke vores allerbedste løb i dag, men vi ved, hvad vi skal hjem og arbejde videre med og det er supermotiverende! 

I 2011 klarede vi lige præcis kvalifikationen med en 8. plads og blev nr 4 til OL i London året efter. I dag avancerer vi tre pladser til VM og derfor ser vi alle muligheder for at gøre OL-4. pladsen bedre i Rio ;)