190 dage til OL - hvordan går det med Anne-og-Juliane-projektet?
Tja, man kan vel sige, at vi ikke længere "bare" er et OL-projekt :) Vi er nu et makkerpar, som kæmper benhårdt for at ombytte nationspladsen, vi vandt til Danmark ved VM i september 2011, til en officiel OL-udtagelse til legene i London. Der er lagt en nøjagtig plan for månederne frem mod OL og både landstræner og sportschef og vi selv arbejder ud fra en forventning om, at det er os der sidder på letvægtsdamedobbeltsculleren til OL.
Så vidt så godt :) Foran os ligger DM indendørs d. 28. januar. Stævnet er en god motivator i indendørstræningen i januar, (når jeg altså har overbevist min hjerne om, at ergometerets formidable evne til at suge al saft og kraft ud af mig i hvert træningspas kommer mig til gode...). Samtidig er DM også en mindre milepæl, som markerer, at vi nu kan begynde at se en ende på indendørstræningen, og vi kan komme tilbage på vandet. Denne vinter har vi indtil nu været velsignet af mildt vejr, der har givet os fine vinterture på Bagsværd Sø. Turene har været et kærkommet afbræk fra ergometer-træningen, hvor vi kun kan more os med de tal ergometerets computer viser os :) Når træningen rykkes udenfor kommer roningens andre aspekter som teknik og glid i båden også ind i træningen og det er sjovere at have flere ting at koncentrere sig om - af den simple årsag at tid er ufattelig relativ - 10min går bare hurtigere, når vi er på vandet!
Fysisk ligger vi begge hvor vi skal, så fysikken holder vi ved lige i ergometeret; vænner os selv til kunne holde til hårde træningspas med høj intensitet, så vi har et godt fundament, når vi kommer på vandet. Som i al anden sport gælder det også for os, at bundniveauet skal være højt. Så selv om vi ikke altid rammer den lige i skabet, så skal indsatsen og resultaterne være gode.
Når DM er vel overstået kan vi se frem til tre træningslejre i Portugal af hver ca. 14 dage. Vi arbejder stadig med mange tekniske detaljer på vandet og vi ved, at vi som mandskab kan hente sekunder ved at blive skarpere teknisk. Lige nu sidder vi omvendt af hvad vi gjorde til VM - jeg stroker båden (jeg sidder 2) og Juliane følger mig (hun sidder 1). Jeg var en lille smule efter Juliane, når jeg sad 1, så vi har besluttet at vi prøver denne kostelletion, indtil vi har prøvet farten af på distance-træning i træningslejren.
Personligt nyder jeg fra nu og frem mod OL at kunne kalde mig selv semiprofessionel. Det betyder, at jeg kun arbejder to dage om ugen og ellers har fri til at koncentrere mig 100% om træning og restitution. Denne ordning kan lade sig gøre i samarbejde med ro-forbundet, der værner godt om deres olympiske roere, og ikke mindst min arbejdsplads Nykredit, som strækker sig langt for at give mig optimale vilkår, så hverdagen kan hænge sammen med både arbejde og træning.
Jeg selv står stadig med følelsen af, at det indtil nu har været en fantastisk rejse med Juliane, som har vist mig ro-sporten og jeg glæder mig til at krone min sportskarriere med at kunne sige, at jeg er olympisk roer :)
KH Anne.
