Træning
Roning
En typisk træningsdag består af to træningspas. I foråret og om sommeren prioriteres roningen på vandet. Derfor vil de to træningspas ofte være vandtræning. I løbet af en uge vil programmerne på vandet veksle mellem både mere teknisk træning, steady state-programmer og interval-programmer i højere tempo.
Om vinteren er træningen primært indendørs i ro-ergometer (ro-maskiner). Om vinteren laver man som regel ét træningspas i ergometeret om dagen og supplerer op med enten en løbetur eller vægttræning alt efter hvor intensiv træningen har været i maskinen. En god form for alternativ træning til roningen er langrend, i både klassisk og fristil.
Træningsprogrammerne roes efter tempo (antal tag i minuttet) og efter tryk pr. 500m (både tryk og tag vises på romaskinens display eller på en strokeboks i båden).
Det er normalt at man både ror distancer og tidsintervaller.
I roning er konkurrence-distancen altid 2000m. Der roes dog også træningstest på
I roning er der to vægtklasser: tung og let. Jeg er letvægtsroer og skal derfor til en konkurrence veje max. 59kg, hvis jeg ror singlesculler. I dobbeltsculler ser man på gennemsnitsvægten af de to roere. Gennemsnitsvægten skal være 57kg, dog max.
Kajak
En typisk træningsdag består af to træningspas. I foråret og om sommeren prioriteres roningen på vandet. Derfor vil de to træningspas ofte være vandtræning. I løbet af en uge vil programmerne på vandet veksle mellem både mere teknisk træning, steady state-programmer og interval-programmer i højere tempo.
Kajaktræning på højere konkurrenceplan vil altid inkludere vægttræning, da udøverens vægt-styrke-forhold er et vigtigt element i kajakken. Især fordi der i kajak ikke er vægtklasser som i roning. Et godt vægtstyrke-forhold vil derfor være en fordel, da man jo skal flytte sin egen vægt. Vægttræningen inddeles i henholdsvis WX (tungt) og WY (udholdenhed).
Desuden vil der i en normal træningshverdag også være indlagt løbetræning, der kan fungere både som restitutionspas og som kredsløbstræning. Intensiteten i træningen er højere og mængden mindre i sæsonen, som er fra maj til start september. Man ror ca. 100-
På en træningslejr kan der alt efter træningsfilosofi være både tre og fire træninger pr.dag. Som ofte vil det dog være et eller to træningspas, der supplerer træningen på vandet. Fx et vægttræningspas og/eller et løbepas. I foråret ror man ca. 130-
I kajak ror man efter frekvens (enkelttag i minuttet) og intensiteter (Pt. inddeles intensiteterne i E-grupper: E0, E1, E2, E3, stigende frekvensintervaller – (højere gruppenr = højere fart.) samt SP og CE, der er forkortelser for Sprint og Competition Endurance.
En god form for alternativ træning til kajak er langrend, både klassisk stil (gerne stagning) og fristil, samt svømning (gerne crawl).
Konkurrence disciplinerne i kajak er
kortbane (sprint): 200m, 500m, 1000m, 5000m
marathon (25km for kvinder, 30km for mænd).
Til OL roes der kun sprintdistancer:
200m og 500m for damer
200m og 1000m for herrer.
